Håndværkertilbud - dødsbo

Murermestersvilla fra 1966 beliggende i landzone sælges af arvinger

Ejendommen ligger i det åbne land med god infrastruktur mellem Nyborg og Odense.

Sælges af arvinger efter tilbud, vejledende pris kr. 840.000

Ejendommen er opført 1966 med et bebygget areal 133 m2 + udnyttet tagetage 75 m2.

Ejendommen indeholder køkken, badeværelse, stue samt kontor i stueplan. Der er værelser og soveværelse på første sal. Derudover er der kælder.

Ejendommens anvendelse har været blandet bolig og erhverv, hidtil med et boligareal på 108 m2 og erhvervsareal på 100 m2  

Ældre værksted fra 1910/1966. Areal 190 m2. Grundareal 1680 m2, heraf vej 90 m2

Ejendommen trænger til en gennemgribende renovering, der foreligger tilstandsrapport for boligdelen.

Da ejendommen tidligere har været anvendt til værksted og smedje er denne del af ejendommen kortlagt som begrundet mistanke om forurening på vidensniveau 1, derfor skal boligdel og værkstedsdelen adskilles ved en handel. Det forudsættes at en køber begge dele samlet, men de er prissat enkeltvis.

Der er endvidere på en del af boliggrunden (ca. 210 m2 ) konstateret en forurening på baggrund af en jordundersøgelse. Såfremt dette areal medgår til værkstedsdelen vil boliggrunden udgå af kortlægningen. Alternativt kan arealet belægges med fliser og boliggrunden vil få en nuancering F0, dvs. forureningen er uden betydning for anvendelsen.

Ovenstående bør afklares inden der søges om finansiering, men køber har mulighed for selv at vælge hvilken løsning man foretrækker.

Den offentlig vurdering er kr. 1.050.000 per 1. oktober 2008. Ejerboligværdi kr. 660.000.

Ejendomsskat for 2009 andrager kr. 2.633 og dækningsafgift for erhvervsdelen kr. 3.420.

Månedlig bruttoydelse: * 6.217 kr. og netto ved 36% skat:  *5.342 kr. ved udbetaling på 42.000 kr.

*) Beregningen er baseret på et 30 årigt 5,00 procent Obligationslån med et provenu på 640.022 kr. hjemtaget til kurs 100,00 samt et 7 procent banklån med provenu på 120.000 kr. per 14 august.


Henvendelse:

Arvingerne ved Minna Drud

Tlf. 65 94 14 68  - mail: ejendom@drud.nu

Hit Counter